Skip to content
    Shopify Unified Commerce

    Én forretning. Én oplevelse. Overalt.

     

    Farvel siloer.
    Hej sammenhæng.

    De fleste forretninger er til stede flere steder. Webshop, fysisk butik, markedspladser, marketingkanaler og systemer. Men selvom det ligner én forretning udefra, er det ofte flere løsninger, der arbejder hver for sig.

    Det skaber friktion i hverdagen. Data stemmer ikke, lager skal dobbelttjekkes, og beslutninger bliver taget på et ufuldstændigt grundlag. Det koster tid, fejl og tabt omsætning.

    Unified commerce handler om at samle det hele. Ikke ved at tilføje flere systemer, men ved at få det, du allerede har, til at hænge sammen. 

    grøn_baggrund5

    Du har ikke flere forretninger.
    Det føles bare sådan.

    Slut med dobbeltarbejde

    Unified commerce handler om at samle din forretning i ét setup, hvor webshop, fysisk butik, lager, betaling og kundedata hænger sammen og arbejder ud fra den samme platform.

    I Shopify betyder det fx, at din webshop og din butik kører på samme backend via Shopify og Shopify POS. Ordrer, lager og kunder bliver opdateret i realtid uanset, hvor salget sker.

    Når en kunde køber online, bliver lageret automatisk opdateret i butikken. Når en vare sælges i butikken, er den ikke længere tilgængelig online. Og når en kunde handler ét sted, kan du se hele historikken.

    Det betyder, at du ikke længere arbejder med separate systemer, Excel-ark eller manuelle opdateringer, men med én samlet løsning, hvor data altid er opdateret og tilgængelig.

    Det gør det muligt at:

    • Have én lagerbeholdning på tværs af webshop og butik
    • Samle kundedata ét sted og bruge det i marketing, salg og service
    • Håndtere ordrer ensartet uanset, hvor de kommer fra
    • Træffe beslutninger på data, der faktisk stemmer
    Slut med dobbeltarbejde

    Shopify Unified Commerce bygger oftest på 3 (måske 4) ting

    POS binder salget sammen.
    Integrationer får data til at flyde.
    Apps udvider funktionaliteten.

    1
    Shopify som fælles backend

    Alle ordrer, kunder og produkter ligger ét sted. Altså; én sandhed og ikke flere systemer, der skal synces.

    2
    Shopify POS (butik)
    Shopify POS er det, der kobler din fysiske butik på resten af forretningen. Altså; samme lager, kundedata og ordreflow.
    3
    Integrationer (det kritiske)
    Integrationer forbinder Shopify med resten af din forretning. Fx ERP, lager, betaling og marketing.
    4
    Apps, når standard ikke rækker
    Apps udvider det, Shopify ikke kan som standard. Fx til B2B, marketing eller specialflows.

    Det er ikke teknologien, der gør forskellen. Det er, at du endelig kan stole på den.

    Det her får din forretning til at vokse

    Når data, kanaler og systemer hænger sammen, forsvinder en stor del af det arbejde, der ellers tager tid og skaber fejl. Og det giver dig et helt andet udgangspunkt for at drive og udvikle din forretning.

    flueben_aqua

    Én samlet pris- og kampagnestyring

    Priser, rabatter og kampagner er de samme uanset, hvor kunden møder dig.
    Det betyder ingen manuelle rettelser. Ingen forskelle mellem kanaler. Og mere konsistent salg.

    flueben_aqua

    Én ensartet kundeoplevelse

    Kunden møder den samme information, de samme priser og den samme service uanset kanal. Det giver større tillid. Færre spørgsmål. Og hurtigere beslutninger.

    flueben_aqua

    Én samlet rapportering

    Du slipper for at samle data fra flere systemer og Excel-ark. Og vil derfor opleve hurtigere overblik. Klarere performance. Og mindre tid brugt på rapportering.

    flueben_aqua

    Én måde at arbejde på internt

    Dine teams arbejder ikke i siloer, men ud fra samme data og system. Det resulterer i bedre samarbejde. Færre misforståelser. Og hurtigere eksekvering.

    flueben_aqua

    Én platform at vedligeholde

    Du skal ikke opdatere og fejlrette flere systemer, der hver især påvirker hinanden. Derfor oplever du lavere kompleksitet. Mindre teknisk gæld. Og en mere stabil drift.

    flueben_aqua

    Én base for vækst

    Når fundamentet hænger sammen, er det langt nemmere at udvide med nye kanaler, markeder eller initiativer. Det betyder hurtigere time-to-market. Færre begrænsninger. Og bedre skalering.

    Fra brandslukning til flow

    Før unified commerce: 

    Du bruger tid på drift, håndterer fejl og træffer beslutninger på et usikkert grundlag.

     

    • Manuelle processer holder webshop, butik og systemer i sync
    • Lager skal dobbelttjekkes på tværs af kanaler
    • Ordrer kræver rettelser og opfølgning
    • Kundedata er spredt og giver ikke et samlet billede
    • Rapportering kræver flere systemer og Excel-ark
    • Overblik afhænger af tid, erfaring og mavefornemmelse

    Efter unified commerce:

    Du oplever mindre koordinering, færre fejl og et langt bedre grundlag for at udvikle forretningen

     

    • Data flyder automatisk mellem webshop, butik og systemer
    • Lager er opdateret i realtid – ét sted
    • Ordrer håndteres ensartet, uanset kanal
    • Kundedata er samlet og klar til brug i marketing og service
    • Rapportering sker på ét samlet datagrundlag
    • Du har konstant overblik – uden manuelt arbejde

    Lad os tage et B2C-eksempel

    En kunde står i din butik og vil købe en vare, hun har set online. Hun har besluttet sig. Men størrelsen er udsolgt i butikken.

    Uden et samlet setup ender du med at henvise til webshoppen og håbe, at hun gennemfører købet senere. Det gør hun bare ikke altid.

    Med Shopify og unified commerce kan medarbejderen i stedet finde varen med det samme. Den er på lager et andet sted. Købet bliver gennemført direkte i butikken, og varen bliver sendt hjem til kunden.

    Det betyder i praksis, at du ikke mister omsætning, fordi lageret er placeret det 'forkerte' sted, og at kunden oplever én sammenhængende forretning uanset, hvordan hun handler. 

    Lad os tage et B2C-eksempel

    Og selvfølgelig også et B2B-eksempel

    En kunde logger ind på din B2B-shop for at bestille varer. Han har en aftale med dig om priser og sortiment. Men lageret stemmer ikke helt. Og nogle varer kræver, at han kontakter jer for at få den rigtige pris.

    Uden et samlet setup ender han med at sende en mail eller ringe ind – og vente på svar. Det tager tid. Og nogle gange bliver ordren aldrig til noget.

    Med Shopify og unified commerce ser han i stedet sine egne priser og lagerstatus i realtid. Han bestiller selv eller får hjælp af en sælger, der arbejder i det samme system.
    Ordren går direkte igennem uden manuelle rettelser og tvivl.

    Det betyder i praksis, at du ikke mister ordrer, fordi data er usikker eller utilgængelig, og at kunden oplever en professionel og sammenhængende løsning, hver gang han handler. 

    Og selvfølgelig også et B2B-eksempel

    Når UX og CRO endelig påvirker din bundlinje

    Når data, lager og kunderejse hænger sammen, kan du arbejde seriøst med UX og CRO på tværs af hele forretningen.

    Det betyder, at du kan:

    • Skabe sammenhængende brugeroplevelser, hvor kunden ikke mister momentum
    • Fjerne friktion i købsflowet – også når kunden skifter kanal
    • Arbejde datadrevet med konvertering på tværs af webshop og butik
    • Teste og optimere flows, der faktisk hænger sammen i praksis

    Mindre brandslukning og mindre risiko i din drift

    Jo flere systemer du har, jo mere tid bruger du på at holde dem i gang.  Fejl opstår. Noget skal opdateres. Noget hænger ikke sammen. Og samtidig bliver det sværere at have styr på, hvor data ligger, hvem der har adgang, og om det overhovedet er korrekt.

    Unified commerce samler det.

    Færre systemer. Mindre vedligehold. Og ét sted, hvor kundedata, ordrer og betalinger håndteres. Det betyder helt konkret, at du har  styr på, hvor data er gemt, du reducerer risikoen for fejl i ordre- og kundedata, og du gør det lettere at leve op til GDPR og interne krav.

    Mindre brandslukning og mindre risiko i din drift

    Er der et match?

    Shopify Unified Commerce giver mening, når...

    • Du sælger på flere kanaler (webshop, butik, markedspladser)
    • Dine systemer ikke længere hænger naturligt sammen
    • Du bruger tid på manuelle processer og dobbeltarbejde
    • Du mangler et samlet overblik over kunder, lager og performance

    Shopify Unified Commerce giver ikke mening, hvis...

    • Du kun har én kanal og et simpelt setup
    • Kompleksiteten stadig er til at håndtere manuelt
    • Behovet primært er små forbedringer – ikke sammenhæng

    Unified commerce er ikke et koncept.
    Det er noget, du mærker i hverdagen.

    Måske er det ikke noget for jer – men lad os finde ud af det

    Bo.png
    TRYK
    Bo Hedegaard CEO & Partner
    Bo Hedegaard CEO & Partner

    Ofte stillede spørgsmål til Shopify Unified Commerce

    Hvad er Shopify Unified Commerce?

    Shopify Unified Commerce er en måde at samle webshop, fysisk butik, lager og kundedata i ét system. Det betyder, at alle kanaler arbejder sammen i realtid, så du undgår manuelle processer og får et samlet overblik over din forretning.

    Hvordan fungerer unified commerce i Shopify?

    Unified commerce i Shopify fungerer ved, at webshop og butik kører på samme platform via Shopify og Shopify POS. Ordrer, lager og kundedata opdateres automatisk på tværs af kanaler, mens integrationer forbinder Shopify med ERP, lager og andre systemer.

    Hvad er forskellen på omnichannel og unified commerce?

    Omnichannel handler om at være til stede på flere kanaler. Unified commerce handler om at samle dem i ét system, så data og oplevelse hænger sammen. Forskellen er, om dine kanaler arbejder hver for sig – eller som én samlet forretning.

    Hvornår giver Shopify Unified Commerce mening?

    Det giver mening, når du har flere salgskanaler, oplever voksende kompleksitet eller mangler overblik over data. Hvis du bruger tid på manuelle processer eller har systemer, der ikke hænger sammen, er unified commerce ofte næste skridt.

     

    Kræver Shopify Unified Commerce integrationer?

    Ja – integrationer er afgørende for unified commerce. Shopify samler data i én platform, men for at få hele forretningen til at hænge sammen, skal systemer som ERP, lager, betaling og marketing integreres, så data flyder automatisk.

    Kan Shopify bruges til unified commerce i både B2C og B2B? Ja, Shopify kan bruges til unified commerce i både B2C og B2B. I B2C handler det ofte om at forbinde webshop og butik, mens det i B2B handler om at samle kundedata, priser og ordreflows i ét system.
    Vis mere