Få flere kursister med vores digitale løsning til kursusudbud - MCB Education
Vi hjælper med at samle det hele. Uanset om I har brug for et fleksibelt kursusmodul, der integrerer med jeres eksisterende setup eller en komplet platform, der samler website, data og marketing ét sted.

Friktion koster tilmeldinger
Konkurrencen i uddannelsessektoren er skærpet. Det stiller højere krav til, hvordan I arbejder med jeres digitale tilstedeværelse – ikke bare for at blive set, men for at blive valgt. Det starter med en løsning, der er let at bruge. Hvor kursister hurtigt kan finde det rigtige tilbud og tilmelde sig uden unødig friktion. Og hvor I samtidig har overblik over jeres udbud, data og performance.
Med mange års erfaring fra AMU, VUC og IDV ved vi, hvad der skal til. Vi udvikler brugervenlige platforme, der kan håndtere komplekse kursus- og fagdata, som hænger sammen på tværs af website, systemer og marketing. Vi arbejder med hele sammenhængen. Fra kursusmodul og website til data, marketing og tilgængelighed med fokus på det, der i praksis skaber flere tilmeldinger.
Kompleksitet i systemer og data ender altid med at ramme konverteringen. For hvis det er svært at vælge, vælger kursisterne noget andet.
Det her er vi stolte af










To typiske veje til flere kursister
De fleste uddannelsesinstitutioner står ét af to steder, når det gælder deres digitale setup. Enten fungerer jeres website fint, men kursusdelen halter. Eller også er det hele blevet for fragmenteret, og I mangler overblik.
I det første tilfælde fungerer jeres website, men når det kommer til kursusudbud og tilmelding, bliver det hurtigt tungt. Det kan være svært for kursisterne at finde det rigtige tilbud, tilmeldingen kræver for mange trin, og integrationen til jeres øvrige systemer skaber unødigt manuelt arbejde. Her er behovet ikke en ny platform, men et kursusmodul der spiller sammen med det, I allerede har, så det bliver let at finde, forstå og tilmelde sig.
I det andet tilfælde hænger website, kursusudbud, data og marketing ikke ordentligt sammen. Overblikket mangler, data er spredt, og det kræver for meget tid at vedligeholde og udvikle. Her handler det ikke om at optimere enkelte dele, men om at samle det hele i én løsning. Så I får en platform, der er til at arbejde i, til at udvikle på, og som giver et reelt beslutningsgrundlag.

Det hjælper vi med
Vi hjælper jer med at opbygge et digitalt setup, der samler kursusudbud, data, drift og brugeroplevelse i én sammenhængende løsning. Det er for jer, der driver det, og for kursisterne der bruger det.
Løsninger, der passer til jeres setup
Uddannelsesinstitutioner har forskellige behov, og det kræver løsninger, der kan tilpasses virkeligheden. Nogle har brug for at styrke kursusdelen på deres eksisterende website. Andre har behov for at samle det hele i én løsning med bedre overblik og struktur.
Her finder I de mest anvendte løsninger – udviklet med afsæt i hverdagen hos AMU- og VUC:
Full Service
Få overblik over samarbejdet med virksomheder og de uddannelsesforløb, I leverer. Full Service fungerer som et kursusnært CRM, der samler data, opgaver og dialog ét sted.
Det giver bedre struktur i hverdagen, mindre administration og et stærkere grundlag for at udvikle jeres indsats.
Education til VUC
Skab en sammenhængende oplevelse for kursister – fra overblik til tilmelding. Løsningen er integreret med bl.a. Ludus og andre centrale systemer, så data flyder automatisk mellem jeres platforme.
Det bruges af flere VUC-skoler, der ønsker en fleksibel løsning, som kan tilpasses deres setup og hverdag.
Education til AMU
Gør jeres kursusudbud til en integreret del af jeres website. Løsningen er udviklet specifikt til AMU-skoler og gør det nemt at vise og vedligeholde kurser uden manuelle processer og dobbeltarbejde.
Det er i brug hos en lang række AMU-skoler, hvor fokus er på en enkel brugeroplevelse og et stabilt dataflow.
Bliv en del af et fællesskab – ikke bare en løsning
I får ikke kun en digital løsning. I bliver en del af et fællesskab med andre uddannelsesinstitutioner, der står med mange af de samme udfordringer og ambitioner, og som aktivt arbejder med at udvikle deres digitale setup.
På vores Vidensdage samler vi erfaringer fra praksis og gør dem anvendelige. Vi dykker ned i, hvordan I optimerer digitale arbejdsgange, styrker jeres markedsføring og skaber flere relevante tilmeldinger. Det handler ikke om teori, men om det, der faktisk virker i hverdagen.
I får konkrete indsigter, ærlig sparring og inspiration fra både ligesindede og vores specialister. Samtidig får I et rum, hvor I kan vende udfordringer, dele erfaringer og få nye perspektiver, så I ikke står alene med beslutningerne, og så udviklingen ikke stopper, når løsningen er lanceret.

Få indflydelse på, hvordan løsningen udvikler sig
Vi arbejder åbent og med afsæt i den virkelighed, I står i. Gennem et Education-samarbejde får I ikke bare adgang til en platform, I bliver en aktiv del af, hvordan den udvikler sig over tid.
I kan løbende byde ind med idéer til nye funktioner, følge med i andres forslag og få indflydelse på, hvad der bliver prioriteret. På den måde er det ikke kun et roadmap, der styrer udviklingen, men også jeres erfaringer fra hverdagen.
Det betyder, at løsningen udvikler sig ud fra konkrete behov. Og at I løbende kan være med til at sikre, at den understøtter både jeres drift i dag og jeres ambitioner fremad.

Ofte stillede spørgsmål til MCB Education
Det afhænger af jeres nuværende setup. Hvis jeres website fungerer, men kursusdelen halter, vil et modul ofte være nok. Hvis I mangler overblik og sammenhæng på tværs af website, data og marketing, giver en samlet løsning typisk mere værdi.
Er MCB Education det rigtige for jer - eller skal vi finde en anden løsning?
MCB Education vil give værdi, hvis I...
- Har et større eller komplekst kursusudbud
- Oplever friktion i tilmelding eller vedligehold
- Mangler overblik over data, performance og efterspørgsel
- Vil arbejde mere struktureret med marketing og tilmeldinger
- Har ambitioner om at udvikle jeres digitale setup over tid
Det er typisk ikke løsningen, hvis I...
- Har et meget begrænset kursusudbud og få tilmeldinger
- Ikke oplever udfordringer med jeres nuværende setup
- Ikke har behov for integrationer mellem systemer og data
- Primært har brug for information – ikke konvertering
- Ikke har ressourcer til eller ambitioner om løbende udvikling
Education marketing er ikke synlighed – det er tilmeldinger
I et konkurrencepræget marked er synlighed ikke nok. Det afgørende er, om I rammer de rigtige kursister, og om jeres digitale setup gør det let at vælge og tilmelde sig.
Derfor arbejder vi strategisk og kommercielt med jeres marketing. Med afsæt i jeres målgruppe, udbud og potentiale planlægger og eksekverer vi en indsats på tværs af bl.a. SEO, paid ads på Google og Meta (Facebook), marketing automation, indhold og tracking – altid med fokus på, hvordan kanalerne spiller sammen med jeres platform og data.
Vi analyserer, prioriterer og justerer løbende, så I får mest muligt ud af jeres budget. Fokus er ikke på aktivitet, men på effekt: Flere relevante tilmeldinger og en indsats, der kan forklares og udvikles over tid.