Skip to content
    Shopify Composable Commerce

    Drop alt-i-én tankegangen - byg din løsning, som din forretning kræver

     

    Composable uden buzzwords

     

    Composable commerce betyder, at du ikke er låst til én samlet løsning, men kan bygge din e-commerce platform op i moduler, der hver løser en specifik opgave.

    I stedet for at tilpasse hele din shop til ét system, kan du kombinere Shopify med de værktøjer, der giver bedst mening for din forretning. Det kan fx være et eksternt CMS til content, hvis du har høje krav til redaktionelt indhold. En specialiseret søgeløsning, hvis din standard søgning ikke konverterer godt nok. Eller et PIM-system, hvis du arbejder med store mængder produktdata på tværs af kanaler.

    Det kan også være integrationer til ERP eller CRM, hvor dataflow og processer er forretningskritiske, og hvor standardløsninger ikke er præcise nok.

    Pointen er, at du kan udskifte eller videreudvikle de enkelte dele uden, at du skal bygge hele din løsning om.

    Lad os være ærlige...
    Med fleksibilitet følger kompleksitet

    Composable commerce kan give dig en mere fleksibel og fremtidssikret løsning, men det er ikke uden konsekvenser.

    Fleksibiliteten kommer med en pris.

    Hvad får du ud af det?

    Den største fordel ved composable commerce er fleksibilitet – men kun hvis det bruges rigtigt.

    Du får mulighed for at udvikle din løsning i takt med din forretning uden, at skulle starte forfra hver gang noget ændrer sig. I stedet for store projekter kan du arbejde i mindre, målrettede forbedringer, hvor enkelte dele bliver udskiftet eller optimeret løbende.

    Det betyder også, at du over tid kan udvikle hurtigere. Nye behov kan implementeres dér, hvor de opstår uden, at resten af setup’et bliver påvirket unødigt.

    Samtidig kan performance forbedres, fordi du ikke er bundet af én samlet løsning, men kan vælge de komponenter, der faktisk gør en forskel fx på frontend eller søgning.

    Og måske vigtigst: Du undgår at opbygge teknisk gæld, hvor hele løsningen skal gentænkes, fordi den ikke længere passer til forretningen.

    Men det kræver også noget

    Composable commerce er ikke en genvej til en bedre løsning. Det er et valg, der følger med ansvar.

    For selvom du får fleksibilitet, får du også mere kompleksitet. Flere systemer skal spille sammen, og det kræver, at der er styr på både arkitektur og prioritering.

    Derudover kræver det løbende governance. Nogen skal have overblik over, hvordan løsningen hænger sammen, hvad der ændres og hvorfor. Uden det risikerer du at ende med et setup, der er lige så uoverskueligt som det, du prøvede at komme væk fra.
    Og i mange tilfælde er det simpelthen ikke nødvendigt.

    Hvis din forretning kan fungere inden for standard Shopify, vil composable ofte være en overinvestering både i tid og kompleksitet.

    Derfor er det vigtigste ikke, om du kan arbejde composable.
    Det er, om det giver mening for din forretning.

    Composable uden retning er bare kompleksitet.

    Når standardløsninger begynder at begrænse dig

    Shopify kan rigtig meget, og for de fleste er standard mere end nok i lang tid. Men på et tidspunkt begynder der at opstå friktion.

    Det kan være, når din forretning ikke længere passer ned i standardflows. Når du arbejder med både B2B og B2C. Når produktdata bliver mere komplekst. Eller når integrationer til ERP, PIM og andre systemer begynder at stille krav, som ikke kan løses uden workarounds.

    I starten fungerer det.
    Du tilføjer en app. Laver en tilpasning. Finder en løsning, der 'næsten' virker. 
    Men over tid begynder det at kunne mærkes.

    Flere afhængigheder. Mindre overblik. Ændringer, der tager længere tid. Og en platform, der i stigende grad former din forretning i stedet for at understøtte den.

    Det er typisk her, composable commerce begynder at give mening.

    Når standardløsninger begynder at begrænse dig

    Composable med Shopify – uden unødig kompleksitet

    Composable commerce giver først værdi, når det bliver brugt rigtigt.

    Derfor tager vi altid udgangspunkt i Shopify som fundament. Det løser langt det meste – stabilt, skalerbart og uden unødig kompleksitet. Det er først, når der opstår konkrete behov, som standard ikke kan dække, at vi begynder at bygge ovenpå.

    Det kan være på områder som content, søgning, produktdata eller integrationer, hvor fleksibilitet og præcision gør en reel forskel for forretningen.

    Men vi bygger ikke alt composable.
    Vi bygger det, der giver værdi og lader resten være standard.

    Det betyder, at du får fordelene ved en fleksibel arkitektur uden at ende i et setup, der er dyrere, mere komplekst og sværere at arbejde med, end det behøver at være.

    Composable med Shopify – uden unødig kompleksitet

    Følger din platform med – eller halser den lidt bagefter?

    Du er klar til composable, hvis du…

    • Har en kompleks forretning med særlige krav til flows, data eller kundeoplevelse
    • Arbejder med flere systemer (ERP, PIM, CMS), som skal spille tæt sammen
    • Oplever begrænsninger i standard Shopify og begynder at bygge workarounds
    • Har behov for fleksibilitet til at udvikle dele af løsningen uafhængigt af hinanden
    • Ser din platform som noget, der skal kunne udvikle sig løbende – ikke genbygges

    Du er nok ikke helt dér endnu, hvis du…

    • Kan løse dine behov med standard Shopify og eksisterende apps
    • Har et relativt simpelt setup uden større integrationer eller specialflows
    • Ikke har ressourcer (tid, budget, kompetencer) til at håndtere øget kompleksitet
    • Leder efter den hurtigste og enkleste vej til at komme i gang

    Vi bygger ikke composable for at bygge composable

    Vi starter ikke med at bygge en kompleks arkitektur, men med at forstå din forretning og dine behov. For i mange tilfælde giver standard Shopify mere værdi og mindre kompleksitet.

    Først når der er noget, der ikke kan løses ordentligt inden for standarden, begynder vi at se på, hvor det giver mening at bygge noget selv.

    Og vi gør det gradvist.

    I stedet for at redesigne hele løsningen på én gang, udvikler vi de dele, hvor behovet er størst – og lader resten være. Det giver en løsning, der kan vokse med din forretning uden at blive unødigt tung eller svær at arbejde med.

    Vi bygger ikke composable for at bygge composable

    Headless og composable i Shopify – hvad er forskellen?

    Headless og composable bliver ofte brugt i samme sætning, men det er ikke det samme.

    Headless handler om at adskille frontend og backend. I Shopify betyder det typisk, at du bygger din egen frontend oven på Shopify, så du får fuld kontrol over design, performance og brugeroplevelse.

    Composable er en bredere tilgang.
    Her handler det ikke kun om frontend, men om hele din løsning. Du sammensætter forskellige systemer – fx CMS, søgning, PIM og integrationer – så hver del løser det, den er bedst til, mens Shopify fungerer som fundament for handel.

    Headless kan altså være en del af en composable løsning, men det er ikke et krav.

    Headless og composable i Shopify – hvad er forskellen?

    Shopify løser det meste. Composable løser resten. Men hvis det ikke kan mærkes på forretningen, er det ikke værd at bygge.

    De fleste har ikke brug for composable. Men når de har, skal det gøres rigtigt

    Bo.png
    TRYK
    Bo Hedegaard CEO & Partner
    Bo Hedegaard CEO & Partner

    Ofte stillede spørgsmål til Shopify Composable Commerce

    Hvad er Shopify composable commerce?

    Shopify composable commerce betyder, at du bruger Shopify som fundament og kombinerer det med andre systemer og værktøjer, der hver løser en specifik opgave.
    I stedet for én samlet platform bygger du din løsning i moduler – fx med eksternt CMS, søgning eller PIM – så du kan tilpasse og udskifte dele uden at ændre hele setup’et.

     

    Hvornår giver composable commerce mening i Shopify?

    Composable commerce giver mening, når din forretning bliver så kompleks, at standard Shopify ikke længere dækker dine behov.
    Det kan være ved avancerede integrationer, komplekse produktdata, B2B flows eller krav til fleksibilitet i frontend og content. Hvis du derimod kan løse dine behov med standard og apps, er composable ofte unødvendigt.

    Hvad er forskellen på Shopify og composable commerce?

    Shopify er en platform, der håndterer det meste out-of-the-box.
    Composable commerce er en måde at bruge Shopify på, hvor du udvider platformen med andre systemer for at få mere fleksibilitet. Shopify er altså stadig kernen – composable er arkitekturen omkring den.

     

    Er composable commerce det samme som headless Shopify?

    Ikke helt – men de hænger sammen.
    Headless Shopify er en del af composable commerce, hvor frontend og backend er adskilt. Composable er et bredere begreb, hvor du også arbejder med at kombinere flere systemer og services i én samlet løsning.

    Hvad koster Shopify composable commerce?

    Prisen afhænger af, hvor meget der skal bygges uden for standard Shopify.
    En simpel løsning kan være relativt overskuelig, mens en mere kompleks composable arkitektur med flere integrationer og systemer kræver større investering. Derfor giver det kun mening, når fleksibiliteten skaber reel forretningsværdi.

     

    Hvornår skal man vælge en custom løsning frem for en app? Hvis dit behov er meget specifikt, eller hvis flere apps begynder at overlappe hinanden, kan en custom løsning være bedre. Her får du en løsning, der er bygget præcist til din forretning og uden unødig kompleksitet.
    Vis mere