Skip to content
    Brandnavngivning

    Sig det rigtigt fra start

     

    Et navn, der arbejder for din forretning

    Dit navn er ofte det første, man møder. Det gør indtryk, før du siger noget, og det bliver hængende. Vi hjælper dig med navneudvikling, der siger det rigtige – fra start.

    Det, dit navn får andre til at tænke

    Et navn bliver aldrig hørt neutralt. Det sætter forventninger, før nogen kender dig. Det kan lyde tungt eller let. Specialiseret eller bredt.

    Trygt eller udfordrende. Dit navn er ikke bare noget, du kalder dig. Det er noget, andre tolker på. Og den tolkning har betydning for, om du bliver valgt til – eller fra.

    medarbejdere

    Når navnet ikke længere passer til det, du er

    Virksomheder udvikler sig. Det samme gør dine produkter, services og målgrupper. Alligevel hænger navnet ofte fast. Det kan være blevet for snævert. Eller for uklart. Eller du kan være vokset fra det, du gerne vil være kendt for.

    Konsekvensen er, at det bliver sværere at forklare, hvad du gør – og hvorfor det er relevant. Og så begynder navnet at bremse mere, end det hjælper.

    lilla_baggrund

    Et navn skal ikke bare lyde rigtigt. Det skal føles rigtigt – og kunne bære det, du vil bygge.

    Sådan arbejder vi med navneudvikling

    Et godt navn opstår sjældent tilfældigt. Det kræver en proces, hvor strategi, sprog og virkelighed mødes. Vi starter med at forstå din forretning, din retning og det, navnet skal kunne bære. Hvad skal det signalere? Hvad skal det give plads til? Og hvem skal det give mening for?

    Derfra udvikler vi navnespor i forskellige retninger og arbejder dem igennem – sprogligt, strategisk og praktisk. Vi tester, udfordrer og skærer til, indtil der står noget tilbage, der både føles rigtigt og kan holde i længden.

    Målet er ikke bare at finde et navn, du kan lide – men et navn, der virker.

    Sådan arbejder vi med navneudvikling

    Det hjælper vi med

    Et navn skal fungere på tværs af platforme, markeder og kontaktpunkter – og samtidig hænge sammen med resten af dit brand. Uanset om det gælder virksomheden, et produkt eller en service, handler det om at skabe klarhed og retning fra første møde.

    Vi tænker det praktiske ind fra starten. Domæner, udtale og skalerbarhed er en del af arbejdet – så navnet ikke kun fungerer nu, men også når din forretning udvikler sig. Derfor udvikler vi navne, du kan bygge videre på – ikke vokse fra.

    Der findes forskellige typer navne

    Nogle navne er deskriptive og forklarer, hvad du laver. Andre er værdibårne og signalerer det, du står for. Og nogle er abstrakte og får deres betydning over tid. Der findes også akronymer og sammentrækninger, som kan fungere – hvis de er nemme at bruge.

    Valget er strategisk. For navnet er med til at afgøre, hvordan du bliver opfattet – og om du bliver valgt.

    Der findes forskellige typer navne

    Et godt navn er ikke bare kreativt

    Det kan være fristende at gå efter det sjove, det skæve eller det, der lige lyder godt.
    Men et navn skal kunne mere end det.

    Det skal fungere, når det bliver sagt højt. Når det bliver googlet. Når det står på en faktura. Og når det skal forklare, hvem du er – uden at kræve en forklaring.

    Derfor handler navngivning ikke kun om idéer. Det handler om at finde det, der holder.

    Medarbejdere

    FAQ – Brandnavngivning

    Hvad er brandnavngivning?

    Brandnavngivning er processen med at udvikle et navn til en virksomhed, et produkt eller en service, som understøtter strategi, position og genkendelighed.

    Hvornår giver det mening at udvikle et nyt navn?

    Når din virksomhed har udviklet sig, når navnet ikke længere afspejler det, du står for, eller når du vil ind på nye markeder.

    Hvad kendetegner et godt navn?

    Et godt navn er tydeligt, nemt at huske og passer til det, du vil være kendt for. Det skal fungere i praksis – både sprogligt, digitalt og strategisk.

    Hvordan udvikler man et navn?

    Arbejdet starter med strategi og forståelse for forretning og målgruppe. Derefter udvikles og testes navne, så de fungerer i virkeligheden, de skal bruges i.

    Skal dit navn gøre mere for din forretning?

    Lad os tage en snak om, hvad dit navn skal kunne – og hvad det skal bære, når du vokser.

    Bonnie-Mar-02-2026-10-09-34-2274-AM
    TRYK
    Bonnie Groth Frølund Strategy Director
    Bonnie Groth Frølund Strategy Director