Skip to content

DataLøn gjorde onboarding til en konkurrencefordel

 

  • Nyt website på HubSpot CMS
  • Digitalt indmeldingsflow med MitID-validering og CVR-opslag 
  • Integration til Microsoft Dynamics CRM
  • Migrering af mere end 400 sider fra Episerver
DataLøn gjorde onboarding til en konkurrencefordel
user (1)
Kunde

Dataløn by Visma

site-browser 1
Website
teknologier_groen
Teknologier

Når virksomheder vælger en lønløsning, forventer de, at processen er enkel og overskuelig.

For DataLøn by Visma – Danmarks største leverandør af lønløsninger – var virkeligheden blevet mere kompleks. Tilmeldingsprocessen bestod af flere manuelle trin, og virksomhedens systemer arbejdede ikke optimalt sammen.

Samtidig stod organisationen med et CMS, der ikke længere blev vedligeholdt. Det gjorde det svært at videreudvikle platformen og skabe den fleksible digitale oplevelse, virksomheden ønskede.

Ambitionen var derfor klar:
At skabe en moderne platform, hvor onboarding af nye kunder bliver lettere – og hvor både marketing, salg og drift får bedre indsigt i kunderejsen.

Når virksomheder vælger en lønløsning, forventer de, at processen er enkel og overskuelig.
dataløn_case_top

Det har vi hjulpet med

1
Migrering af mere end 400 sider fra Episerver til HubSpot CMS
 
2
Udvikling af et digitalt indmeldingsflow til nye kunder
3
Udvikling af fleksible HubSpot-moduler baseret på React
4
Træning af interne teams i HubSpot CMS
 

Udfordringen

 

Et CMS der begrænsede udviklingen

DataLøns eksisterende CMS var blevet en udfordring.

Platformen blev ikke længere vedligeholdt, og det gjorde det svært at udvikle nye funktioner eller forbedre brugeroplevelsen. Samtidig var virksomhedens data spredt på flere systemer, hvilket skabte unødvendigt komplekse arbejdsgange internt.

Resultatet var en digital platform, der gjorde det sværere – ikke lettere – at udvikle forretningen.

Et CMS der begrænsede udviklingen

En tilmeldingsproces med for meget friktion

Samtidig var onboarding af nye kunder mere omfattende, end den burde være.

Virksomheder skulle indtaste mange oplysninger manuelt, og data blev ikke automatisk overført mellem systemerne. Det gjorde både processen tungere for kunden og mere tidskrævende for organisationen.

Der var derfor et klart behov for at gentænke onboarding – og skabe en løsning, der både forbedrer kundeoplevelsen og effektiviserer interne arbejdsgange.

En tilmeldingsproces med for meget friktion

Løsningen

Et nyt website på HubSpot CMS 

Løsningen blev at samle website, CRM og marketing på HubSpot.

  • Websitet blev migreret fra Episerver til HubSpot CMS, hvor mere end 400 sider blev overført via HubSpot CMS API. Samtidig blev der udviklet fleksible moduler baseret på React-teknologi, som giver langt større frihed i udviklingen af nye funktioner. 

  •  Det betyder, at DataLøns egne teams i dag kan arbejde mere selvstændigt med platformen og løbende tilpasse både indhold og funktionalitet. 

 

Et digitalt indmeldingsflow 

Kernen i løsningen er et nyt digitalt indmeldingsflow, der gør det langt lettere for virksomheder at blive kunde. 

  • Flowet guider brugeren gennem processen trin for trin og giver undervejs et tydeligt overblik via en progress bar. 

  • Virksomhedsoplysninger hentes automatisk via CVR-opslag, mens identitet verificeres med MitID. Samtidig overføres alle data direkte til DataLøns Microsoft Dynamics CRM, så salgsteamet kan følge nye kunder og pipeline i realtid. 

  • Samtidig blev der implementeret en forudbestillingsfunktion, der giver kunderne præcise leveringstider på kommende varer eller varer i restordre.

  • Resultatet er en onboardingproces med langt mindre friktion – både for kunden og for organisationen. 

En mere effektiv onboarding og bedre pipeline-overblik

Det nye indmeldingsflow har gjort det lettere for virksomheder at tilmelde sig DataLøn, samtidig med at organisationen har fået bedre indsigt i brugerrejsen og pipeline.

 

 

  • En mere gennemsigtig onboarding-proces
    Progress bar og et mere struktureret flow giver brugerne bedre overblik over tilmeldingen og gør processen mere intuitiv.

  • Bedre indsigt i kunderejsen
    DataLøn kan nu se præcist, hvor brugerne falder fra i flowet og arbejde målrettet på at forbedre konverteringen.

  • Mindre manuelt arbejde internt
    Automatisk dataoverførsel til CRM reducerer manuelle arbejdsgange og giver salgsteamet bedre overblik over leads og deals.

  • Et fleksibelt setup til løbende optimering
    Flowet kan løbende forbedres gennem A/B-tests og justeringer, så konverteringsraten kan øges over tid.

  • Et stærkt teknisk fundament for fremtidig udvikling
    Som det første site i Nordeuropa bygget på HubSpot React CMS har DataLøn fået en platform, der giver langt større fleksibilitet til fremtidige digitale initiativer.

Hvad siger kunden?

Da vi skulle migrere vores hjemmeside til HubSpot CMS, ledte vi efter en partner med solid erfaring inden for HubSpot. Det – og meget mere – fandt vi hos MCB, et bureau, der ikke blot har ekspertise i HubSpot CMS, men også i alt andet, som HubSpot kan tilbyde.

Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Martin og Dennis, som ikke kun er eksperter, men også sikrer, at vi kan udvikle os til eksperter i vores daglige arbejde med HubSpot.

Martin og Dennis var hele tiden gode til at finde løsninger på vores udfordringer under migreringen og hjalp os med at udvikle et fremtidssikret indmeldelsesflow. Dette flow kan vi selv videreudvikle og tilpasse uden behov for kodeerfaring samtidig med, at vi kan A/B-teste alle vores teser for at optimere løbende.

Nanna, Visma
Nanna FlorangMarketing Tech Consultant hos DataLøn by Visma

Hvem er DataLøn by Visma?

DataLøn by Visma leverer lønløsninger til små og mellemstore virksomheder i Danmark og er en del af Visma-koncernen.

Over 500.000 danskere får hver måned udbetalt løn gennem systemet, hvilket gør DataLøn til Danmarks største leverandør af lønløsninger.

Virksomheden arbejder primært med virksomheder med 0–4 ansatte, men løsningen kan håndtere op til 100 medarbejdere. Med fokus på brugervenlighed og automatisering hjælper DataLøn virksomheder med at gøre lønadministration enklere i hverdagen.

Vil du høre, hvordan vi får digital forretning til at vokse for dig?

Dennis-2
TRYK
Dennis Rud Christensen Head of HubSpot
Dennis Rud Christensen Head of HubSpot